Websitet bruger cookies for at forbedre din oplevelse, vurdere brugen af de enkelte elementer på websitet og til at støtte markedsføringen af vores services. Ved at klikke videre på websitet accepterer du websitets brug af cookies.Læs mere her

OK

20. januar 2018

En god medarbejder…

Vi spørger tit os selv “hvad er en god medarbejder?” Svaret har skiftet gennem tiden, ofte præget af den særligt gode eller dårlige oplevelse med en medarbejder.

Men vi er ved at være nået frem til at, de to vigtigste egenskaber er at man som medarbejder hos ECIT skal være Kommunikerende og Ansvarlig.

Det er vigtigt man er kommunikerende fordi det er i kommunikation med kollegaer, kunder, chefer m.v. at man skaber størst værdi. Hvis man har behov for hjælp men ikke kommunikerer behovet, så ender man med at bruge for meget tid på selv at søge løsninger og måske ender man med ikke at løse opgaven korrekt.

På samme måde så skaber det enorm værdi for virksomheden når en medarbejder kommunikerer en god ide ud. Nogen tænker måske “det er lige meget”, “de andre har sikkert tænkt det samme”, “det er for banalt” osv. osv. og dermed går virksomheden glip af værdifuldt input i stort og småt.

Derfor er det også en kæmpe værdi hos os at alle kan fejle og hvis vi tør tale om vores fejl, så kan alle lære af dem. Vi begår alle sammen fejl. Hvis ikke man begår fejl, så er det fordi man ikke laver noget – som det gamle mundheld lyder. Men tænk hvis man på personalemødet sagde “I går lavede jeg den her fejl, men hvis vi i er opmærksomme på at gøre xx, så kan vi undgå den fejl fremover”… værdiskabelse siger jeg bare!

Information skaber værdi. I nogle virksomheder er kulturen, at information er magt. Hvis jeg ved noget du ikke ved, så er jeg mere værd end dig. Det er en værdidestruerende tanke… hos os skaber information værdi. Fortæl hvad du ved så alle bliver klogere. Og som før – fortæl om dine fejl, så bliver alle også klogere.

Ansvarslighed er også helt afgørende. Hvis en medarbejder isolerer sin ansvarsfølelse til sig selv – “jeg ved ikke hvorfor hun ikke har gjort det til tiden, jeg har styr på mine” osv. – så destruerer man værdi. Ansvarlighed skal gælde helheden! Jeg tager ansvar for helheden ved at melde hvis jeg har mere end jeg kan nå – så kan man prioritere i fællesskab og sikre det vigtigste bliver løst først og deadlines bliver mødt. Jeg tager ansvar for helheden, når jeg lige minder kunden om at de skal godkende fakturaer i morgen, selvom det er aftalt for lang tid siden. Den der ikke tager ansvar siger i stedet at, “nu har kunden igen ikke godkendt til tiden…”.

Jamen er i ligeglade med faglighed og effektivitet??? Nej man skal selvfølgeligt have et fagligt fundament for at udfylde den stilling man nu en gang har. Men når det er sagt, vil vi hellere have en medarbejder der kommunikerer og spørger om hjælp, frem for en der føler sig så fagligt stærk, at de “kan alt” selv.

Det er også vigtigt man arbejder og er effektiv, så vi møder deadlines. Men det er vigtigere for os at en  medarbejdere føler ansvar for at møde deadlines, end at de knokler løs. Man tager ansvar for at møde deadlines ved at kommunikere med kollegaer når det kniber eller ved at kommunikere med kunden når planen skal revurderes.

Derudover så er der mange andre kvaliteter som vil være et plus som medarbejder hos ECT – overblik, evne til at have mange bolde i luften, effektivitet, fleksibilitet, imødekommenhed, dygtig – men vi har grundlæggende en tro på at vores stærke koncept + ansvarslige og kommunikerende medarbejdere er den mest værdifulde cocktail!